Vindere 2014

Så er vinderne af Fødevareprisen 2014 fundet!

Hele formiddagen d. 23. oktober var foyeren i Salling Aarhus fyldt af håbefulde producenter, som havde sendt deres finaleprodukter til smagning i de 4 kategorier. Dommerne var på plads, og fra kl. 10.30- 12.00 blev der smagt og voteret i de forskellige dommerpaneler. Undervejs, bød de spændte finalister gæster og tilhørere på smagsprøver, og sammen med konferencier Timm Vladimir, fortalte de passioneret om arbejdet og udviklingen af deres produkter.
Kl. 12.00 havde dommerne truffet en afgørelse, og Karin Salling kunne løfte sløret for, hvem der blev dagens vindere.

 

Vinderne af Fødevareprisen 2014 blev:

  • Fødevareprisen 2014: Pomó fra Aqua Vitae Sydfyn.
  • Bedste Emballagedesign 2014: Kamille Æble, Nordisk isdessert fra Winterspring.
  • Mest Innovative Produkt 2014: Kamille Æble, Nordisk isdessert fra Winterspring.
  • Publikumsprisen 2014: Økologiske Æg fra Niels og Grete.

 

Vi siger tak til dommere, producenter og gæster, og håber alle har haft en spændende og oplevelsesrig dag i Salling Aarhus.

 

Du kan se alle finalisterne til Fødevareprisen 2014 her

Efter utallige blindsmagninger til de 3 indledende smagninger, blev der fundet 12 finalister, der gik videre til finalen i Fødevareprisen 2014. De 12 finalister repræsenterer det ypperste indenfor hver deres kategori, og vi er stolte af at kunne præsentere følgende finalister:

  • Rævhede skinke fra Rævhede Naturprodukter
  • Fennikel salami fra Aalbæk Specialiteter
  • Lyngrøget laks fra Klausens Fisk og Skaldyr Aps
  • Hvidløg fra Lottes Hvidløg
  • Dansk Kronhjort fra Rævhede Naturprodukter
  • St. Lyngdal Baconpølse fra St. Lyngdal
  • Mammen +60 Danablu fra Mammen Mejeri
  • Nordisk Isdessert med Kamilleis og æblesorbet fra Winterspring
  • Pomó fra Aqua Vitae Sydfyn
  • Young Rye, June 2014 fra Stauning Whisky
  • Røget, kodlpresset rapsolie fra Samsø Landkøkken
  • Æblemost m. ribs og solbær fra Mariendal Mosteri